Studenterprojekter
AAU Satlab
AAU Satlab har siden 2001 gennemført i alt 5 satellitprojekter hvor de studerende har designet, testet og opereret en satellit fra bunden. Det at foreningen arbjeder med den virkelige problemstilling Aalborg til et af Europas mest succesfulde universitetsmiljøer inden for CubeSats. AAU Satlab har her fungeret som en som en essentiel talentleverandør til den danske og europæiske rumsektor i tæt samarbejde med bl.a. ESA.
Derudover har foreningen i flere år fungeret som facilitator for en bred vifte af rumforskningsprojekter ved AAU, eksempelvis "SSETI Express" og været med til at skabe nogle af grundideerne der benyttes af industrien idag, som det ses med "Cubesat Space Protocol".
Alt arbejde i foreningen er udført på frivillig basis af de studerende der bruger deres fritid og semesterprojekter til udvikling.
Projekter
AAU Cubesat
Foreningens start var med AAU cubesat, en 'simpel' satellit. Formålet var ligetil, at bygge en satellit der var i stand til at tage et billede af Aalborg.
Projektet der i 2003 var med på verdens første opsendelse af cubesats, viste at studerende var i stand til at udvikle et roboust system fra bunden der kunnne operes i rummet.
AAUSAT II
Oven på succesen af Ørsted og AAU cubesat, blev der i samarbejde med Dansk Rumforskningsinstitut udviklet en satllite der skulle test DRI's 'Gamma Ray'-detector. Dette projekt blev opsendt d. 28-04-2008.
På trods af en række komplikationer efter opsendelsen, lykkedes det at modtage beacon signaler fra satelliten frem til 2022, altså en levetid på 14 år!
AAUSAT3-5
AAUSAT3, 4 samt 5 bygger på et distribueret system, hvor alle systemer i satelliten former et netværk. Dette gjorde det muligt at holde hvert system adskildt med et kendt interface og øge redundancen af satelliten. Med de 3 missioner blev udført med Søfartsstyrelsen blev vist at det ikke bare var muligt, men endda ret effektivt at modtage AIS signaler fra skibstrafik fra rummet, takket være de radiomodtagere der blev udviklet af foreningen selv.
AAUSAT6
AAUSAT6 er den mest komplekse satellit udviklet af studerende på AAU indtil nu. Den distribuerede tilgang fra de tidligere satelliter bliver brugt til at forme en modulær satellit, med en nyere generation af hardware der lader en studentercubesat være mere habil end hidtil.
Derudover er størrelsen forøget hvilket har givet mulighed for ikke blot mere plads men også mere solcelleareal, således at der er energi nok til at der kan testes forbindelser med UHF og S-bånd med softwaredefinerede radio'er.
Sattelliten kan blandt andet:
• Omprogrammeres i kredsløb for alle subsystemer
• Øget regnekraft muliggør livestreaming af videofeed direkte fra rummet, samt billedebehandling ombord på satelliten.
• Nyeste løsninger inden for softdefinerede radioer muliggør 5G NTN løsninger med tilhørende jordstation ved AAU
• Distributed computing og remote sensing
Opsummeret er AAUSAT6 en måde at få et langtids-radiolaboratorium i rummet til brug af kommende studerende og ansatte på Aalborg universitet. Derudover er de problemstillinger associeret med space-grade hardware med til at uddanne en ny generation af satellitingeniører på tværs af fagligheder hos AAU.
SPACE ROBOTICS
Space Robotics Team er en selvstyrende studenterorganisation, som tæller mere end 30 studerende på tværs af otte studieretninger. De studerende deltager ofte i internationale konkurrencer.
Som navnet antyder, beskæftiger de studerende sig med at udvikle robotter til månen. Holdet består af tværfaglige studerende fra områder som mekanik, robotteknologi, energi og mange flere, hvilket samler en bred vifte af ekspertiser og perspektiver. De studerende fokuserer sammen med deres vejledere på at udvikle intelligente robotsystemer, der er tilpasset udfordringerne ved rumforskning, såsom autonom navigation, manipulation og ressourceudnyttelse.
Ud over vores forsknings- og udviklingsarbejde deltager Space Robotics aktivt i internationale ingeniørkonkurrencer som European Rover Challenge (ERC), hvor man tester og fremviser innovative løsninger mod nogle af de bedste hold fra hele verden.
Gennem disse erfaringer sigter Space Robotics mod at skubbe grænserne for, hvad studenterteams kan opnå inden for rumrobotik, og forberede den næste generation af ingeniører og forskere til fremtidens rumforskning.
PROJEKTER
G.O.R.M.
Roveren G.O.R.M. er en avanceret, studenterudviklet Mars-rover bygget af AAU Space Robotics Team som en del af deres arbejde med rumrobotik og autonome systemer.
Det er en fjernstyret og delvist autonom rover, designet til at simulere udforskning på Mars-lignende terræn. Den bruges primært til forskning, udvikling og konkurrence – især i European Rover Challenge (ERC).
Navnet følger en tradition i teamet med at opkalde rovere efter danske konger.
Roveren er udviklet til at udføre opgaver, der minder om dem, rigtige Mars-rovere laver eller ville kunne komme til at lave:
- Navigere autonomt i ukendt terræn
- Indsamle prøver (fx jord og sten)
- Interagere med kontrolpaneler
- Planlægge ruter og undgå forhindringer
Roveren fungere også som en platform til at teste AI og autonom navigation, robotarme og manipulation samt samarbejde med droner.
G.O.R.M. er ikke bare et studieprojekt – den træner næste generation af rumingeniører og tester teknologier, der kan bruges i fremtidige missioner til Månen og Mars
EUROPEAN ROVER CHALLENGE
Space Robotics har gennem flere år deltaget i European Rover Challenge som det første danske universitet. Her har de konkurreret mod mange andre internationale universitets hold om at have bygget den bedste Mars rover.
Det danske hold består af studerende fra otte forskellige AAU-uddannelser. Her arbejder nogle på selve roveren mens andre designer den robotarm, der sidder på roveren.
Udover roveren har de også bygget en drone, som kan kommunikere med roveren om eventuelle forhindringer på ruten. De studerende har dermed forsøgt at simulere det kommunikationssamarbejde, der er mellem den virkelige Mars-rover og dertilhørende helikopter.
ROVERS PÅ VEJ PÅ MÅNEN
Hvis mennesker skal opholde sig på månen i længere tid, kræver det robotter, der kan arbejde selvstændigt og udnytte de ressourcer, der allerede findes på Månen.
Hvis vi skal blive deroppe på en bæredygtig måde, kan vi ikke tage alt med fra Jorden. Vi er nødt til at bruge de ressourcer, der allerede er på Månen. Og det kræver robotter.
Forskere og studerende på AAU har testet den første prototype af Måne-roveren FENRIS. Robotten skal kunne køre autonomt i det barske månemiljø og undersøge, udvinde og håndtere månens ressourcer.
Det kan være vand-is, der for eksempel kan omdannes til ilt. Eller mineraler og regolit, som er det porøse lag på overfladen, der kan bruges som byggematerialer til fremtidige månebaser.
